Forskellige yoga retninger

Udbredelsen, forståelsen og fordelene af yoga

17. maj 2020
Selvhjælp Udvikling Yoga yinyoga hathayoga kropibalance

 

 

Yoga var oprindeligt en del af den asiatiske meditation. Men i 1960' og 70'erne blev yoga'en adopteret og medbragt til vesten og siden da har yoga udviklet sig til en verdensomspændende og nu helt almindelig sund aktivitet, som du  kan finde i ethvert fitnesscenter og i mange selvstændige yogastudio'er. 

Heldigvis betragtes yoga ikke mere som nogle mystiske øvelser kun få mennesker udøver. I dag er der tusindevis af yoga udøvere.

Hatha yoga var yin og yang

I praksis er den mest udbredte yogaform Hatha yoga. Denne yoga form er yang yoga og betyder "kraftfuld yoga". Den blev oprindeligt udviklet til at styrke kroppens muskler og forberede den på de andre yoga former. I dag er Hatha yoga kendt som den yoga form, der gør os stærkere, sundere og roligere.

Via moderniseringen og vestliggørelsen af Hatha yoga gik nogle yoga principper og øvelser tabt. Bl.a. den del af yoga øvelserne, der betragtes som yin øvelserne. Det er de øvelser, der arbejder med det dybe væv og leddene. Men i de senere år er også yin yogaen blevet kendt i vesten. Dog primært som en selvstændig yoga retning og ikke i sammenhæng med Hatha yogaen.

Yin yoga

Yin yoga'en arbejder med kroppens dybe væv, sener, led og knogler.  Og man starter ud med kold muskulatur, dvs. at der ikke skal varmes op inden sessionen begynder. Yin øvelserne kræver stor korpsbevisthed og nærvær , fordi man i øvelser der arbejder med direkte fokus i knogler og led skal være  forsigtig og ikke tvinge kroppen ud i øvelserne. Udøver man ikke yin yoga på en intelligent måde, kan man risikere skader. Derfor gå varsomt frem!

Yin yoga er langsom

Yin yoga er meget meditativ og rolig på grund af de lange tidsintervaller som øvelserne holdes i. Det betyder, at det er en simpel men svær yoga. Det svære opstår, fordi man holder positionerne i 2 til 20 minutter, hvilket i nogle tilfælder er svært udfordrende samtidig med at sindet skal holdes roligt og vejrtrækningen stabil. Men jeg skal sige, at når først du har opnået tilfredsstillelsen ved at være i yin positionerne i 20 velværende minutter per øvelse, så får du en dyb forståelse for, hvorfor yang yoga kun har dækket halvdelen af yogaens øvelser og fordele.

Nogle steder dyrkes yin yoga som meditativ yoga eller healende yoga og yang yoga dyrkes mange steder som Hatha yoga. Men øvelserne i de to kan og bør ikke stå alene, hvis man ønsker det fulde mentale og fysiske udbytte af yoga'en. De to dele af Hatha yogaen skal fortsat kombineres i yoga programmet, således at yin udføres den ene dag og den anden dag er det yang yoga, der udføres. Begge i sammenhæng med meditation af minimum 20 minutters varighed. Så opnåes det fulde udbytte af at dyrke yoga.

 

Stabil krop og sind

At forstå at yin yoga er øvelser for den anden del af kroppen end yang yoga er kun begyndelsen af at forstå definitionen af de underliggende principper af yin og yang yoga. Jeg vil derfor anbefale de yoga udøvere, der gerne vil have den absolutte effekt ud af yoga'en og yoga livsstilen at integrere både yin og yang i både øvelser og livsstil. På den måde opnås en mere smedig, stærkere og stabil krop og sind.